5 tip til din juleferie

Vi guider til musik, bøger og film, der kan få julestemningen helt til tops. Glædelig digital kulturjul fra Share With Care!

Hver fredag ønsker Share With Care god weekend med forslag til digitale kulturtjenester, hvor du kan gå på opdagelse i film, tv, musik, spil og litteratur og finde en masse oplevelser til din weekend – og juleferie.

 

Julen nærmer sig nemlig! Inden længe står den på helligdage, julehygge, lækker mad og gaver. Og med følger julemusik til at komme i den rette stemning, julefilm til at slappe af til og julehistorier til at læse højt for børnene eller lytte til. Så savner du inspiration til din juleunderholdning? Se med her!

 

Alt Fortalt – julehistorier læst højt

Alt Fortalt leverer julegaveidéer, hvis du skal nå at købe en lydbogsgave til én inden juleaften. Udvalget er stort i alle genrer, og der er også mange julehistorier at finde. Vil I lytte til "24 Julefortællinger" af Bjarne Nielsen Brovst, Bjarne Reuters "Børnenes julekalender" eller klassikeren "Peters Jul" oplæst af Johannes Møllehave? Alt Fortalt byder på det hele og meget mere.

 

WiMP – find 100 bud på de bedste julesange

Med Wimp kan du streame al den musik, du vil, med et abonnement til 99 kr. om måneden (eller 199 kr., hvis du vil streame med HiFi lossless-lydkvalitet) – og i anledning af julen guider de til deres bud på de 100 bedste julesange. Så er du til "Jul Det' Cool" med MC Einar, skal Chris Rea forsøde køreturen hjem med "Driving Home For Christmas", eller skal I danse om juletræet, mens Shu-bi-dua synger "Den Himmelblå"? Wimp har julelisten parat!

 

Viaplay – julehygge fra sofaen

For 79 kr. om måneden kan du med Viaplay streame alle de film og serier, du vil. Du kan finde inspiration til julemaden med Jamie Olivers "Jamie laver julemiddag", grine i sofaen til den amerikanske julekomedie "Bad Santa", eller samle hele familien til den 3D-animerede film "Polar-ekspressen", hvor bl.a. Tom Hanks lægger stemme til. Det og meget mere kan sikkert få julestemningen op i gear.

 

TDC Play – masser af julemusik

Også TDC Play byder på masser af julemusik. Så her kan du vælte dig i juletoner og danse til "Rocking Around The Christmas Tree", grine med på nyklassikeren "Jul i Angora" med Drengene Fra Angora eller høre Kylie Minogue synge "Santa Baby". Få adgang til det hele med TDC Play igennem fx dit mobil- eller tv-abonnement hos TDC.

 

SAXO.com – julebøger og meget mere…

På SAXO kan du finde julehistorier som lydbøger og e-bøger. Men som en af de største digitale boghandlere i Danmark kan SAXO også byde på meget andet. Så hvis du får nok af al "juleriet", kan du her finde inspiration til meget andet – fx Jonas Jonassons seneste bog, "Analfabeten, der kunne regne", Sara Blædels nye krimi "Dødesporet" eller Hanne Vibeke Holsts seneste roman, "Knud, den store", om hendes egen far Knud Holsts liv.

 

På Share With Cares hjemmeside kan du også finde vej til flere digitale kulturtjenester – mange af dem gratis eller med et tilbud om en prøveperiode, så du kan teste, om det er noget for dig. God digital kulturweekend – og glædelig jul!

Hvem står bag share with care?

Kulturministeriet
RettighedsAlliancen
Teleindustrien
DI ITEK