Vi skal samarbejde for at sikre en fair udvikling

Thor Martin Jensen fra musiktjenesten WiMP fremhæver dialog som en vigtig vej til en bæredygtig digital kultur.

Thor Martin Jensen fra musiktjenesten WiMP var én af fem specialister inden for innovation, teknologi og digital forretning, som lørdag den 14. september arbejdede på nye tiltag til en mere bæredygtig digital kultur. Det gjorde han sammen med en masse engagerede unge, kunstnere og kreative på Share With Cares anden camp om fremtidens kulturforbrug.

 

Læs: Flere gode bud på nye digitale løsninger

 

Thor samarbejder til daglig med musikere og musikselskaber, og han varetager WiMPs lokale musikredaktioner - som har til opgave at inspirere musikelskere til en rigere oplevelse i et bibliotek med over 20 millioner sange.

 

Han fortæller, at han er drevet af en dyb passion for musik og digital teknologi, og her svarer han på spørgsmål om kulturens digitale fremtid.

 

Hvad er bæredygtig digital kultur for dig?

"Digitaliseringen har resulteret i en kulturel opblomstring, der skal bidrage til alle led i værdiskabelsen for at være bæredygtig. Kunstnere og kulturudbydere må forholde sig konstruktivt til nye muligheder for udtryk og udbredelse, der udmønter sig i rigere kulturoplevelser, som forbrugeren er villig til at betale for."

 

Hvilke udfordringer ser du for digital kultur i fremtiden?

"Evnen til at turde gentænke eksisterende brancher samt villigheden til at investere i nye forretningsmodeller og teknologier. Vi oplever lige nu en positiv udvikling, men det er vigtigt, at alle brancheaktører i højere grad arbejder sammen for at sikre, at alles interesser bliver tilgodeset på en fair måde"

Hvorfor deltog du i Share With Cares camp?

"WiMP er en del af den nye musikbranche, der har forståelse for vigtigheden af at være i konstant dialog med forbrugere, kunstnere, iværksættere og andre aktører, som bidrager til en innovativ og bæredygtig udvikling. Share With Care er et spændende forum, hvor der er plads til store tanker og vidensdeling."

 

Levede campen op til dine forventninger?

"I høj grad. Det var inspirerende at se, hvordan helt unge har en naturlig forståelse for kultur i den digitale tidsalder og i løbet af få timer er i stand til at omsætte det til innovative idéer og nye forretningsmodeller. Det giver mig en stærk tro på, at vi går en lys fremtid i møde."

 

Hvad synes du om de endelige idéer?

"Jeg blev blæst væk af deltagernes evner til at tænke stort og visionært.  De ser meget få begrænsninger, og rigtig mange muligheder. Det bliver spændende at følge 'de digitalt indfødtes' indtræden i de kreative brancher."

 

Du kan se alle idéerne og stemme på dem på vores Facebook-side. Klik her, hvis du er på computer, og klik her, hvis du er på en mobil enhed.

 

(Foto: Rasmus Degnbol)

Hvem står bag share with care?

Kulturministeriet
RettighedsAlliancen
Teleindustrien
DI ITEK