Salg af kopimøbler på nettet blokeret

De danske domstole kan dømme netbutikker, der forhandler kopiprodukter, for ulovlige, hvorefter internetudbyderne skal blokere adgangen til dem.

Salg af kopimøbler på nettet blokeret

De danske domstole kan dømme netbutikker, der forhandler kopiprodukter, for ulovlige, hvorefter internetudbyderne skal blokere adgangen til dem.

 

Så hvis du har mødt en blokeringsside fra Share With Care på en netbutik, du ville besøge, er det fordi siden er blevet dømt ulovlig af domstolene, og internetudbyderne er blevet pålagt at lave en blokering af netbutikkens side. Via blokeringssiden og Share With Care kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om blokeringer. 

 

Baggrund om dommen

En dom forudsætter altid, at det er veldokumenteret, at netbutikkens produkter er kopier, og de ikke har retten til at lave og sælge dem. Det vil sige, at de ikke har lavet aftaler med de rettighedsejere, producenter og kunstnere eller designere, der står bag de produkter, som siden tilbyder.

 

Ejerne af hjemmesiden med kopiprodukter er også altid blevet kontaktet først, for at de frivilligt kan stoppe med at sælge kopiprodukterne, og i nogle tilfælde er der afsagt dom over indehaverne af den ulovlige hjemmeside. I de tilfælde hvor de ikke stopper salget, kan politiet træde til og stoppe de ulovlige aktiviteter, men hvis hjemmesiden og ejeren er udenlandske eller anonyme, kan det ofte ikke lade sig gøre at standse de ulovlige aktiviteter. I stedet kan man blokere for adgangen til deres hjemmeside, der forhandler de ulovlige produkter.

 

 

Du kan her finde en liste med et udpluk af lovlige lampe-, møbel- og designproducenter:

Louis Poulsen A/S

Carl Hansen og Søn

Cassina

Fritz Hansen

Fredericia Furniture

Erik Jørgensen Møbelfabrik

Verpan

Frandsen Group

Rosendahl

KNOLL

Vitra

Serge Mouille

 

Læs også om fupbutikker

E-mærket guider også til, hvordan du kan spotte fupbutikker, som fx sælgere af kopiprodukter. Læs mere om det her, hvor de giver gode råd til at være opmærksom på de forskellige ting – som fx stavefejl, alt for billige priser og mærkelige hjemmeside adresser – der kan afsløre en fupbutik. Og husk at kigge efter e-mærket, når du shopper på nettet.

Hvem står bag share with care?

Kulturministeriet
RettighedsAlliancen
Teleindustrien
DI ITEK