Mennesker elsker oplevelser. Og vi elsker at dele dem. Lad os hjælpe hinanden med at opleve og dele med omtanke.

Share With Care sætter fokus på at opleve og dele musik, film, tv, spil og litteratur på nettet. 

 

Share With Care handler om de tjenester, der støtter kunstnerne bag produkterne – og om at gøre de tjenester til det nemme og naturlige valg.

Det kan være svært at vide, hvilke tjenester der betaler kunstnerne for at bruge deres produkter. Fordi det er vigtigt at vælge de rigtige, er formålet med Share With Care at hjælpe med at finde vej mellem alle de mange muligheder.

 

Her på siden kan du finde en liste over de digitale tjenester, som tilbyder musik, film, tv, spil eller litteratur. Bruger du en tjeneste fra listen, kan du være sikker på, at den kunstner, du ser, læser eller lytter til, får betaling for sit arbejde. Hvis du kender til tjenester, der ikke er på listen, skriv til os på kontakt@sharewithcare.dk, så tilføjer vi dem.

 

Share With Care er et samarbejde mellem RettighedsAlliancen, Kulturministeriet og telebranchen (Teleindustrien og DIITEK), og er finansieret med en million kroner fra hver af de tre parter.

 

Share With Care bygger på den tanke, at vi alle sammen har en fælles interesse i en bæredygtig udvikling for kreative produkter. Derfor er alle velkomne til at bidrage med input, tanker og idéer. Send os en mail eller deltag i dialogen på fx Facebook eller Twitter.

 

Du kan her læse mere om vores undersøgelser og resultater eller booke et foredrag.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvem står bag share with care?

Kulturministeriet
RettighedsAlliancen
Teleindustrien
DI ITEK